Cookies
Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

0
Kurv: 0,00 DKK
Indtast din søgning
 

Paul Simon af Karsten Jørgensen

Paul Simon af Karsten Jørgensen
  • På lager 
  • Lev. 1-4 dage
  • Bedømmelse for Paul Simon af Karsten Jørgensen
    Produktet er endnu ikke bedømt
  • Pris ved køb af 1 ,299,95  DKKinkl. moms
Vælg Format
Lev. 1-4 dage
Antal
Køb
Gennem seks årtier har Paul Simon igen og igen sat sit aftryk i populærmusikken, og efter flere kommercielle op- og nedture er han forblevet en væsentlig del af popmusikkens øverste elite.

Hans publikum spænder over mange generationer, og alle har en favoritperiode i hans karriere. For nogle er det det legendariske samarbejde med Art Garfunkel i 1960’erne, der begyndte med sange som ”The Sound Of Silence” og ”Mrs. Robinson”, og toppede med mesterværket ‘Bridge Over Troubled Water’, det ultimative højdepunkt.

Andre sværger til pladerne fra 1970’erne, hvor solisten Paul Simon var med til at definere singer-songwriter begrebet. En periode kendetegnet af musikalsk nysgerrighed, hvor han dyrkede perfektionen i lyd og produktion på sange som ”American Tune” og ”Still Crazy After All These Years”, og gang på gang gik forrest i udforskningen af musik fra alle hjørner af den tredje verden.

Eller i 1980’erne, hvor kærligheden til og engagementet i sydafrikansk musik resulterede i det banebrydende album Graceland, som overskred barrieren af politisk korrekthed og blev en musikalsk triumf, der spredte sig som ringe i vandet.

I de følgende årtier fortsatte Paul Simon med at eksperimentere, og har haft succesrige samarbejder med bl.a. avantgardemusikeren Brian Eno og den italienske producer og dj Clap! Clap!, sidstnævnte på albummet ‘Stranger To Stranger’, der indeholder elementer fra alle hans perioder og kan ses som et musikalsk kalejdoskop over en karriere, som aldrig har stagneret.

Indimellem har der været mindre heldige ekskursioner i filmmediet med One-Trick Pony, og musicalen ‘The Capeman’ var også mere en personlig triumf end en anmeldersucces. I næsten alle årtier har der været succesrige, men anstrengte genforeninger af Simon & Garfunkel på scenen, men ikke i pladestudiet.

Men uanset succes eller ej, har Paul Simon som kunstner altid haft modet til at udforske nye områder, og ofte med så stor succes, at det har aftvunget generel respekt fra både musikerkolleger, publikum og anmeldere.

Varenr.:  

EAN: 
       9788772041445
Mærke:   Forlaget Klim
Trustpilot