Cookies
Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

0
Kurv: 0,00 DKK
Indtast din søgning
 

Naturlommekalenderen 2024

Naturlommekalenderen 2024
  • På lager 
  • Lev. 1-4 dage
  • Bedømmelse for Naturlommekalenderen 2024
    Produktet er endnu ikke bedømt
  • Pris ved køb af 1 ,149,00  DKKinkl. moms
Lev. 1-4 dage
Antal
Køb
Udkommer d. 11-12-2023
”Den blå med fuglen” – hele Danmarks Naturkalender: 304 sider med 365 blomstrende, kvidrende, kvækkende doser dansk natur, og rigt illustrerede artikler af danske forskere og naturvejledere.
 
I år myldrer Naturlommekalenderens 365 dagstekster igen af sommerfugle, blomster, guldsmede, spurve, ugler, harekillinger, tunfisk og kronhjorte.
 
Årets artikler
I år har vi fået Morten Elmeros, som står bag rødlistevurderingerne, til at skrive om skovmår og husmår. De er begge rødlistede som ”Næsten truet”, og de er sky og overvejende nataktive, så du har muligvis aldrig mødt dem. Skovmåren er af og til ude i dagtimerne, men der skal lidt held til at se den, for den holder mest til i de større skove og naturområder, og bestandene er forholdsvis små og spredte. Husmåren trives også i naturområderne, men den har også fundet sig til rette i kulturlandskabet og i forstæder og sommerhusområder, hvor den lever tæt på os og endda kan finde på at flytte ind i vore bygninger. Selv om husmåren i høj grad har formået at tilpasse sig forandringer i landskabet, er bestanden i dag i tilbagegang. Morten Elmeros fortæller om de to arter – om levesteder, adfærd, føde, udfordringer – og artiklen er selvfølgelig fuld af gode billeder af de to helt eminente musejægere.
 
I en tid, hvor de dårlige nyheder om Danmarks havmiljø nærmest står i kø, er det en glæde at kunne bringe en artikel om Øresund, hvor den marine biodiversitet er helt i top. Jens Peder Jeppesen fra Øresundsakvariet fortæller om de særligt gunstige forhold, som gør sig gældende i det smalle sund mellem Danmark og Sverige. Her har det i 90 år været forbudt at fiske med bundtrawl, og bl.a. derfor er havbunden uforstyrret og ekstremt artsrig. Hertil kommer, at sundets strømforhold er helt specielle. Der er to modsatrettede strømme: det tunge saltholdige vand ved bunden og det mere brakke vand øverst, og mellem dem dannes et springlag med enorm vækst af planteplankton til gavn for hele fødekæden. Helt inde fra kysten kan man se de kæmpestore tunfisk springe op over havoverfladen i august-september-oktober, vandsøjlen vrimler af fisk, og dybt nede på hestemuslingebankerne findes hundredvis af forskellige bunddyrsarter pr. kvadratmeter. Det kan ikke undre, at der arbejdes på at gøre Øresund til en af Danmarks første marine naturnationalparker.
 
Hvordan giver man næste generation den bedste start – og helst et stykke væk? Det har planterne talrige strategier for. Nogle bruger vind- eller vandspredning og andre slynger selv frøene afsted. Dyr og fugle hyres ind til opgaven – nogle i en ”noget for noget”-madordning, hvorimod andre får frø med som blinde passagerer i pelsen eller trådt op i foden. Nogle planter lader smagen afskrække uønskede frøspredere. Andre frister med en lille lækkerbid på frøet, som myrer slet ikke kan stå for, men bare MÅ have med hjem. Sidstnævnte strategi har åbenbart mange fordele, for myrespredning er blevet udviklet igen og igen (omkring 100 gange), uafhængigt af hinanden, i frøplanternes historie! Det er Lene Sanderhoff, som fortæller om alle hjørner af frøspredningens kunst.
 
Teamet fra Statens Naturhistoriske Museum præsenterer den nye side Fuglerejsen.dk, hvor forskningsresultater gøres tilgængelige i en form, så alle kan få mere viden om fuglenes træk og bevægelser.
 
Jesper Johannes Madsen og hans kolleger fra Ringmærkningsadministrationen har igen samlet en række gode genfundshistorier – i år bl.a. om slørugle, lomvie og stor præstekrave ... og så har storken Findus overrasket igen! Denne gang ved at flyve vestover på vej hjem til Danmark, så han nu har været hele vejen rundt! Læs mere, se kortet og få et link til, hvor du kan følge Findus og de andre GPS-mærkede storke hele året.
Husk, at du kan hjælpe forskerne med viden om fuglene. Hvis du ser en ringmærket fugl, så aflæs ringen og giv Ringmærkningsadministrationen besked om dit fund. Måske kommer ”din” fugls historie med i Naturlommekalenderen.
Alle artikler er rigt illustrerede.
 
Kalenderen
Naturlommekalenderen har en hel uge pr. opslag, og hver måned indledes med en månedstekst og en tegning. Herefter følger en oversigtskalender for hele måneden, månedens stjernekort med ledsagende tekst af Lars Petersen, samt vejrhistorikken for de seneste 5 år i den pågældende måned, skrevet af meteorolog Jesper Theilgaard. Lars Petersen har forsynet hver dag med tidspunkter for solens og månens opgang og nedgang. Han fortæller også, hvornår du skal kigge efter meteorsværmenes stjerneskud og årets sol- og måneformørkelser.
 
ALT DET ANDET DU FÅR MED   
I Naturlommekalenderens mere nørdede afsnit kan du bl.a. læse om jagttider, regler for fiskeri, og få viden om reglerne for færdsel i skovene og på strandene med og uden hund. Det er også her du finder kontaktoplysninger på relevante myndigheder og institutioner – f.eks. hvem du skal kontakte, hvis du påkører et dyr eller finder et skadet pindsvin.Bagest i kalenderen findes tabeller for chill-faktor, vindstyrke, en oversigt over værdier for mål og vægt, alle danske postnumre (incl. Grønland og Færøerne) samt sider til egne notater og telefonnumre.      
 
Naturlommekalenderen 2024
Lille, praktisk format – lige til at have med i lommen.
Kalenderen er i solid indbinding, så den kan tåle at komme med ud, og den er forsynet med læsebånd.
Illustreret. 304 sider.
Naturlommekalenderen 2024 udkommer d. 11. december

Varenr.:  

EAN: 
       9788779990302
Mærke:   Forlaget Rhodos
Trustpilot