Cookies
Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

0
Kurv: 0,00 DKK
Indtast din søgning
 

Mr. Saitos Rejsebiograf af Annette Bjergfeldt

Mr. Saitos Rejsebiograf af Annette Bjergfeldt
  • På lager 
  • Lev. 1-4 dage
  • Bedømmelse for Mr. Saitos Rejsebiograf af Annette Bjergfeldt
    Produktet er endnu ikke bedømt
  • Pris ved køb af 1 ,299,95  DKKinkl. moms
Vælg Format
Lev. 1-4 dage
Antal
Køb
Jeg blev undfanget på et dansegulv  i Buenos Aires i 1927...

Sådan begynder Litas forunderlige rejse med sin smukke og oprørske mor, Fabiola, der er tosset med sko og arbejder som førstesælger i byens mest celebre skoforretning. 
Skæbnen vil, at mor og datter må flygte ud af landet, og de ender på en forblæst ø oppe i Nova Scotia i Canada, hvor Fabiola sælger waders og træsko i den lokale skibsproviant. De bliver indkvarteret på sømandshjemmet Betlehem, der bugner af skæve eksistenser, og Lita bliver snart bedste ven med værtsparrets døve datter, den uforlignelige Oona McGregor. Da mr. Saito kommer til øen med levende billeder, sætter han ild til pigernes fantasi.
   
MR. SAITOS REJSEBIOGRAF er en uimodståelig odyssé  om livsvilje, hjerterytmer og en fiskerdreng med rav  i øjnene. Om søpapegøjer, løbske tangosko og kærlighed i alle størrelser.

“Annette Bjergfeldt kan umuligt have oplevet alt det, romanens personer gennemlever, men det føles som ægte, levet liv, når hun beskriver det, og som læser er man med fra første ord til sidste bølgeskvulp.” – Politiken, 5 hjerter

“En fuldstændig magisk fortælling, der vil opsluge dig totalt. Har en duft af John Irving og en smag af Isabel Allende.” – Magasinet Liv, 6 stjerner

“Annette Bjergfeldt beskriver med en sprudlende energi og påhitsomhed de mennesker og særlinge, Lita og Fabiola omgives af.” – Ritzau Fokus, 5 stjerner

“De sproglige finurligheder og skæve karakterer er både gale og geniale i Annette Bjergfeldts fabulerende kærlighedsroman.” – Litteratursiden

“Sproget er noget helt særligt i denne roman. Det er karsk og barsk som brændingen mod Puffin Island, men det er også musikalsk og udfordrende som en tango.” – Nordjyske

“Det er en vidunderlig billedrig, forunderlig og menneskelig smuk historie (...) Indimellem læser man en bog, der helst aldrig må slutte. ‘Mr. Saitos Rejsebiograf’ er en af den slags romaner.” – POV International

“Annette Bjergfeldt er en god historiefortæller, og hendes fabulerende og eventyrlige bog er skrevet med hjertet og masser af finurlig humor i en blanding af magi og realisme, sorg og kærlighed.” – Bibliotekernes lektørudtalelse

“‘Mr. Saitos Rejsebiograf’ bør kandidere til årets udgivelse i dansk skønlitteratur. Annette Bjergfeldt er et exceptionelt talent, som skriver med både hjerne og hjerte, vid og bid og et humør, der smitter mere effektivt end lykkepiller.” – Bogrummet, 5 stjerner

“En fuldstændig fremragende og helstøbt og rørende kærlighedshistorie.” – Litfix

Varenr.:  

EAN: 
       9788770078436
Mærke:   Modtryk
Trustpilot